Mosgaard gin med rababer

125,00 kr. inkl. moms

Økologisk Rabarber Gin 20 CL / 38% ABV.

Fynsk forår er ensbetydende med spæde forårsrabarber med en dejlig frisk smag og en delikat syre. De friske rabarber koldpresses for at få maksimal duft og varmes forsigtigt til saft med sødme og Bourbon vanilje. Saften tilsættes til den destillerede gin og reducerer den fra destilleringsstyrke til flaskestyrke. De friske rabarber fornemmes og giver en behagelig syre der matches af sødme og vanilje – en nydelse for både øje og smag.

Den kan nydes rent afkølet over is eller med en god slank tonic som giver en let rosa og duftende oplevelse, fuldend oplevelsen med et friskt jordbær og rosa peber som garniture. Kan serveres iskold med 2-3 skiveskårne jordbær og hele rosapeber korn

Botanicals: enebær, anisfrø, nelliker, rosa peber, korianderfrø og frisk skal fra lime, citron og appelsin.

Garniture: friske jordbær, rosa peber

Mixers: Fevertree Mediterranean, Mousserende vin

Vinder af IWSC Bronze 2019

Beskrivelse

Mosgaard Whisky ligger idyllisk ved Oure på Sydfyn med udsigt til æbleplantager og Langelandssundet. Et mikrodestilleri med gode håndværksmetoder efter skotsk tradition der sikrer en høj kvalitet. Mosgaard Whisky er grundlagt i 2015 og ejes af Gitte og Jes Mosgaard. 

Gin
Mosgaard Whisky byder også på forskellige økologiske gin der, som whiskyen, alle er spændende nyfortolkninger af klassiske produkter. De egner sig perfekt til gin&tonic. 

Den lækre gin er destilleret på en hybrid dampinfusions-kedel, designet af Mosgaard Whisky. Under destillering rammer alkoholdampene botanicals og udtrækker nænsomt smags- og aromastoffer fra økologisk hvede, botanicals og citrusfrugter, der føjes til hvedealkoholens sødme.  

Whisky
Hver uge brygges fire økologiske bryg, som destilleres to gange efter skotske principper. Først destilleres til “Low wine” og derefter til “New spirit” som lægges på 50/60 liters egetræsfade. Fade bygget til Mosgaard og som tidligere har lagret den bedste spanske Oloroso eller Pedro Ximenez Sherry, portugisisk portvin eller amerikansk Bourbon.  

De små fade giver, ud over hurtigere modning, en sødmefuld og frugtig oplevelse der definerer den fynske udgave af single malt.

Afstand fra Staldkatessen i Dyreborg til Mosgaard Whisky er 44,2 km